Nyhedsbrev
Nyt fra foreningen, august 2026
Foreningen for det Fleksible Arbejdsliv
Kære ambassadør eller medlem af Foreningen for det Fleksible Arbejdsliv
Sommeren går på hæld, og det er tid til et lille nyhedsbrev fra foreningen.
Hvis du har glemt os lidt i løbet af sommeren (?), får du her en lille reminder om, hvilken forening du er en del af: Vi er en apolitisk forening, der arbejder for, at langt flere får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet, også dem, der i dag står udenfor.
Hvad har vi lavet siden sidst?
- Fleksible uddannelser. Vi har kontaktet de mange rektorer på erhvervsuddannelserne for at høre deres tanker. I den forbindelse har SOSU-uddannelserne lagt sig helt i front og tilbyder flere steder uddannelse på deltid.
- Bog og uddannelsesplaner. Vi arbejder videre med vores bog og vores uddannelsesplaner. Det kommer I til at høre mere om.
- Nye erhvervsordførere. Alle de nye erhvervsordførere i Folketinget har modtaget en venlig mail fra foreningen for at nudge lidt for vores dagsorden, blandt andet vores glimrende forslag om at målrette 5 % af de statslige arbejdspladser til fleksible stillinger.
- Vi følger Jobindex.dk. En søgning på alle jobs under 20 timer om ugen, hvor studiejob m.m. er sorteret fra, viser kun 358 opslåede jobs ud af over 16.000 opslåede stillinger. Kun 26 nævner muligheden for fleksjob. Vi følger med og håber på en stigende trend, efterhånden som vi (!) får sat gang i kulturforandringen.
358jobs under 20 timer ud af over 16.000 opslåede stillinger
26opslag nævner muligheden for fleksjob
Som altid sker der også en masse rundt om os
- Ubeskæftigede, der ønsker et arbejde. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik er interessant i den sammenhæng: I 1. kvartal 2026 var der 905.000 ubeskæftigede 15-64-årige, og 470.000 af dem, 52 pct., ønskede et arbejde. Det er 85.000 flere end i 1. kvartal 2024. Vi sagde det jo: Der er så mange, der gerne vil ind, så lad os give dem en chance!
- Reformen af beskæftigelsessystemet er nu virkelighed. Den nye beskæftigelsesreform er trådt ind i den første fase fra 1. juli 2026. Det er særligt interessant for udsatte borgere, fordi spørgsmålet nu bliver: Kan kommunerne bruge friheden til at lave mere individuelt tilpassede forløb, eller risikerer de udsatte at få mindre hjælp?
- Unge uden job og uddannelse. Det er fortsat en stor udfordring, da der stadig er over 43.000 unge mellem 15 og 24 år uden job og uddannelse. Samtidig siger 73 pct. af produktionsvirksomhederne, at de faktisk har opgaver, der kan udføres af ufaglærte unge. Hvordan får vi enderne til at mødes? #fleksibleuddannelser
- Dansk Arbejdsgiverforening satte tidligere i år fokus på, at omkring 400.000 personer er på ordninger som førtidspension, seniorpension, ressourceforløb eller fleksjob. DA argumenterer for, at flere af disse mennesker potentielt kan få en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis systemet og arbejdspladserne indrettes anderledes.
- Ledelse på afstand. En nyere dansk forskningsdebat peger på, at ledernes tryghed ved at lede medarbejdere på afstand har stor betydning for, hvor meget fleksibilitet medarbejderne faktisk får.
Lidt inspiration til bøger og udsendelser om arbejdslivet
- Tidsskrift for arbejdsliv har en interessant udgave: Mellem liv og arbejde. Nye organiseringer af arbejdet (årg. 27, nr. 3, 2025). Læs en lille bid her
- Udsattes vej ind på arbejdsmarkedet. Den her rapport handler om den forskel, Kaffe Karma gør. Læs rapporten
- En vaskeægte jobcenterroman? Frej Larsen har skrevet Kontoret 3.0. Se bogen hos forlaget
Fra en af anmeldelserne: “Med mange erfaringer fra en offentlig institution kan jeg i mangt og meget spejle mig i den absurditet og de kortsynede beslutningsprocesser man nu, på behørig afstand, kan klukle over. Jeg græmmes, jeg griner og genser. Ej blot til lyst …” - Vil AI tage mit job? På DR kan du finde en virkelig interessant udsendelse om risikoen for, at AI tager vores job. Den er virkelig værd at se, selvom den er lidt skræmmende. Se udsendelsen på DR
Det blev lidt langt, men vi håber, du gad at læse med helt til slut. God fredag derude.
